Helge Lund kåret som Chair of the Year

Under hans ledelse har virksomheden formået at skalere til enestående vækst og indtage en førerposition på områder med stor samfundsmæssig betydning.
København, 5. maj 2025 – Helge Lund, bestyrelsesformand i Novo Nordisk, er netop blevet hædret med prisen Chair of the Year.
Prisen blev overrakt af erhvervsminister Morten Bødskov ved et lukket arrangement på Copenhagen Business School. På talerlisten var også Britt Meelby Jensen, Christina Grumstrup og CBS’ rektor Peter Møllgaard.
Chair of the Year 2024, Juryens begrundelse:
Årets modtager af Chair of the Year 2024 har med stort overblik og internationalt udsyn spillet en afgørende rolle i en af Dansk Erhvervslivs mest markante erhvervssucceser.
Prismodtageren har styrket bestyrelsens strategiske arbejde og – sammen med sit team – understøttet en ledelse, der har formået at levere resultater, samtidig med at virksomheden har fastholdt høje etiske standarder og en stærk bæredygtighedsprofil.
Han har med rolig hånd navigeret i komplekse forretningsmæssige og regulatoriske miljøer, og har formået at balancere innovationskraft med ansvarlig ledelse.
Samtidig har prismodtageren i en periode præget af markedsuro, geopolitiske risici og usikkerhed om fremtidige rammevilkår vist, at stærk bestyrelsesledelse også handler om at bevare ro, retning og fokus – selv når aktiekurserne svinger. Det er ikke mindst i modvind, at den dygtige bestyrelsesleder viser sit værd.
Årets prismodtager er kendt for sin grundighed, sit strategiske blik og sin tillidsvækkende ledelsesstil.
Med sin erfaring, dømmekraft og evne til at navigere i høj kompleksitet er det med stor glæde, at juryen hermed vælger Helge Lund, Novo Nordisk, som modtager af Chair of the Year 2024.
Stærk jury med bred erfaring
Juryen består af erfarne profiler med dyb indsigt i bestyrelsesarbejde og ledelse:
- Britt Meelby Jensen, CEO, Ambu
- Lotte G. Lundberg, CEO, Den Danske Maritime Fond
- Rikke Kjær Nielsen, Partner, EQT
- Jens Wittrup Willumsen, Chair
- Thomas Thune Andersen, Chair
- Gunnar Eckbo, bestyrelsesanalytiker og grundlægger, Styreinformasjon AS
De bedste beslutninger kræver de bedste bestyrelsesmedlemmer
Novo Nordisk er en global virksomhed og juryen har i sin vurdering lagt vægt på at Helge Lund har sammensat en stærk bestyrelse, hvor 50 % af medlemmerne har international baggrund – en styrke i arbejdet med at forstå globale markeder, risici og muligheder.
Bestyrelsen i Novo Nordisk består af:
- Formand: Helge Lund, norsk
- Næstformand: Henrik Poulsen, dansk
- Bestyrelsesmedlemmer:
- Liselotte Hyveled-Nielsen, dansk
- Mette Bøjer Jensen, dansk
- Sylvie Grégoire, canadisk/amerikansk
- Kasim Kutay, britisk
- Andreas Fibig, tysk
- Martin Mackay, britisk/amerikansk
- Thomas Rantzau, dansk
- Laurence Debroux, fransk
- Christina Law, kinesisk
- Elisabeth Dahl Christensen, dansk
Relancering med stærke partnere og fremtidssigte
Chair of the Year blev i år relanceret i samarbejde med Copenhagen Business School og med EY som hovedpartner. Search og konsulenthuset AlumniGlobal er ansvarlig for den professionelle udvælgelsesproces ved MD Hans Henrik Lüttichau-Holm. Prisen blev oprindeligt grundlagt i Norge i 2000 og lanceret i Danmark i 2007. Fremadrettet vil fokus også inkludere vækstvirksomheder med eksport og en omsætning over 100 mio. DKK.
Et symbolsk stærkt trofæ
Prisen er en 120 cm høj vandrepokal i form af en gylden sarkofag, skabt af den internationalt anerkendte norske kunstner Marian Heyerdahl. Den indeholder en mosaik formet som et æg – et symbol på nye idéer og virksomhedens evige liv. Efter ét år videregiver prismodtageren sarkofagen til næste års vinder.


Kontaktinformation
Hans Henrik Lüttichau-Holm, AlumniGlobal
Email: hh@alumniglobal.com
Mobil: +45 40 80 85 00
Gunnar Eckbo, Styreinformasjon, founder
Email: gun-eckb@styreinfo.no
Mobil: +47 92024576